Hej!
I tirsdags mødte vi de tre lærere der arbejder i preschool,
som er James fra Canada, Rachel fra Taiwan og Gina fra USA. De er alle rigtig
søde og vi har fået noget introduktion af dem omkring undervisning i skolen. Vi
har også eventuelt mulighed for at være med til noget frivilligt arbejde for
børn med leukæmi og børn af migrantarbejdere, der ofte er meget fattige, som de
udenlandske lærere er meget involverede i. Vi har fået lov til at være med til
noget undervisning i preschool hos nogle af de udenlandske lærere, fordi de
underviser anderledes end de kinesiske, og det var super inspirerende at se
hvordan andre underviser.
Om aftenen tog vi hen til et stort supermarked sammen med
Signe for at købe nogle ting til vores værelser. Nogle ting er langt billigere
end i Danmark, mens andre ting koster cirka det samme eller er meget dyrere. Vi
fandt også et stort center med sportstøj og sportstilbehør, men priserne på fx
Nike var de samme som derhjemme. Øv øv. Vi var tæt på at blive kørt ned på vej
hjem, fordi vi ikke rigtig kan finde ud af deres lyskryds og det lader til at
de heller ikke rigtig følger dem. Desuden må de altid svinge til højre, lige
meget om lyset forude er rødt, så man kan aldrig være sikker på at der er frit.
Bilisterne kan også få en bøde hvis de stopper foran en fodgængerovergang fordi
det stopper trafikkens flow, men det giver os heller ikke rigtig flere chancer
for at komme levende over.
Vejret var meget varmt og fugtigt da vi ankom i søndags, i
mandags regnede det og var mere køligt. Det er dog stadig rigtig lækkert i
forhold til hvordan vejret normalt er i Danmark.
Onsdag var det et helt fantastisk vejr, himlen var
fuldstændig blå, det var 30 grader og smog-niveauet var cirka det samme som i
Danmark, så vi valgte at tage op i fjernsynstårnet for at se ud over byen.
Udsigten var helt fantastisk og man kunne se by så langt øjet rakte. Tårnet er
415,2 m højt og det kostede 50 yuan at komme op i. Vi vil også gerne derop
engang og se solnedgang og lyset over byen om aftenen. Torsdag og fredag har
det været mindst lige så varmt, og himlen har også været blå, men der har været
lidt mere smog. Det er ret meget smog her i byen af, og da vi kørte fra
lufthavnen til Tianjin var der faktisk tidspunkter hvor man ikke engang kunne
se omridset af solen på grund af al smoggen. Man kan ikke mærke det når man
trækker vejret, men det er tydeligt at se når man kigger på hvor utydelige
bygninger længere væk er. Man kan se dagens tal for smog her: http://aqicn.org/city/tianjin/ hvis
man har lyst til at se hvor meget vi bliver forgiftet..
De fleste mennesker i Kina taler meget dårligt, hvis
overhovedet noget, engelsk. Dem der kan, vil dog rigtig gerne snakke, også
selvom de kun kan sige ”Hello”, og de bliver glade når man svarer. Det
kinesiske sprog er super svært at forstå, og vi kan kun forstå når de siger
nogle tal engang imellem. Folk kigger også rigtig meget på os når vi går nogle
steder, fordi vi ikke kinesere. Det er meget mærkeligt at man stikker så meget
ud på grund af sin hudfarve. Der er tit nogle der bare stiller sig op og tager
billeder af os. Da vi tog gruppebillede foran templet, kom der en stor gruppe
turister forbi som også tog en helt masse billeder af os. Det er meget
mærkeligt!
I onsdags havde vi første dag i kindergarten, hvor vi blev
fordelt på de forskellige klasser. I kindergarten er de fra 2-6 år, og de er
fordelt på 4 forskellige trin. De 2-3 årige er i babyclass, de 3-4 årige er
beginner class, de 4-5 årige er intermediate class og de 5-6 årige er top
class. Vi er 13 der arbejder i kindergarten hvoraf der er otte der arbejder med
beginner class og intermediate class, og fem der arbejder med top class og
babyclass.
Vi to arbejder begge med beginner og intermediate class. Onsdag,
torsdag og fredag var vi ude i intermediate klasserne om formiddagen, så vi har
ikke mødt beginner class endnu, men dem i intermediate er simpelthen så søde!
Deres engelsk er ret begrænset, men de kan da sige ”Hello Susan/Didi (vores navne
her, fordi det er lettere)! My
name is Cherry/Emmy/Eric/Tiger. I am four years old.” Nogle kan også
godt farver, former, tal osv., men det er ikke alle. Vi havde begge egentlig
troet at de havde rigtig meget reel undervisning på trods af at de er så små,
men skolen bruger (heldigvis) mange vestlige metoder, så de leger egentlig
mest. I hvert fald om formiddagen når vi er der. Men snart skal vi til at
forberede engelskundervisning, som dog kun skal vare 20 min. for beginner class
og 25 for intermediate class. Når de leger, er det selvfølgelig kontrolleret
leg, men det er da bedre end ingenting.. Desuden er der også obligatorisk
toiletbesøg ca. hver halve time, og det er ikke toiletter som vi kender dem.
Det er derimod de typiske kinesiske toiletter (huller i jorden), der er ingen
båse, det er bare et stort åbent rum og der er selvfølgelig glasrude langs
væggen så man kan få det hele med….
Børnene lader til at være meget opdragne og de gør som læreren siger, lige med
det samme. Hvis de gør noget forkert, hvilket kan være mange forskellige ting
fx at græde, spise for langsomt eller komme til at vælte en kasse med klodser,
bliver de skældt voldsomt ud af læreren. Nogle af de andre fra holdet har endda
oplevet at barnet kom i skammekrogen resten af tiden, hvilket kan være flere
timer, og én har oplevet at barnet blev dasket bag på hovedet! Det virker meget
voldsomt når man kommer fra et system hvor sådan noget aldrig ville ske.
Her er lidt om vores intermediate klasser:
Susanne:
Børnene i min klasse er helt vildt søde! Første dag kom en pige ind i klassen
og krammede mig lige med det samme. Hun sidder hele tiden og vinker til mig
eller vil holde mig i hånden. Mange af børnene vil rigtig gerne have min
opmærksomhed og er meget interesserede i mit hår og øreringe, men der er også
nogle der slet ikke er interesserede i mig. Men der er flere og flere hver dag
der kan vil snakke med mig, især når de finder ud af at jeg kan hjælpe dem med
noget. Deres engelskniveau er meget bedre end jeg havde forventet af nogle på
deres alder, men nogle af dem er alt for generte til at svare mig når jeg
spørger hvad de hedder. Jeg har fået en klasseliste, så jeg bedre kan prøve at
finde ud af hvad de hedder, for det er ofte lidt uforståeligt når de siger
deres navn. De snakker ofte bare løs på kinesisk og forstår ikke at jeg ikke
forstår hvad de siger, hvilket er lidt synd.
Ditte:
Børnene i min klasse er også søde, men det er lidt op ad bakke i forhold til at
skulle lære dem at tale engelsk. Nogle af dem kan ikke sige deres eget navn,
hvilket gør det lidt besværligt at lære alles navne. Jeg prøvede at lege en leg
med dem, som gik ud på at vi skulle sidde i en rundkreds og på skift kaste en
bold til hinanden hvorefter vi skulle sige ”My name is…”. Det gik ikke så godt,
mange af børnene kastede skævt og havde svært ved at gribe bolden. Vi har også
fået et pensum til hver af klasserne, men lige nu virker det ærligt talt en smule
håbløst. Det er meget frustrerende når
de rigtig gerne vil snakke med én og fortæller løs på kinesisk, men man ikke
forstår et ord af hvad de siger. Nogle gange vil de gerne have hjælp eller ser
ud til at have det skidt, men man kan ikke hjælpe dem, for vi kan ikke tale
sammen.
Vi fik tidligt fri fredag, bare fordi det er fredag, og der
er månefestival i morgen, så der skal vi ikke i skole. På tirsdag skal vi så
også opføre et show for børnene, så det skal lige øves i weekenden… Vi skal
også nok tage nogle billeder af værelserne snart.
Vi var på en bar der hedder Helen’s fredag aften hvor vi fik
lækre drinks til kun 25 yuan og dansede Gangam Style med en gruppe koreanere.
Det var super hyggeligt og vi skal helt sikkert derhen igen.
Vi starter med at undervise på tirsdag, så det skal vi lige
forberede os lidt til i morgen.
Her er lidt flere billeder:
Ditte og Susanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar