Om os

Vi, Ditte og Susanne, er taget til den kinesiske storby Tianjin for at være engelsklærere på skolen Cathay Future Children Center. Vi skal være i Kina i 6 måneder, og holder løbende bloggen opdateret med alt det vi oplever. Her er et link til programmet vi er en del af, hvis man har lyst til at læse mere: chinalink.dk

fredag den 3. oktober 2014

Waterpark og National Day

Der er ikke sket så meget siden vi sidst opdaterede, men vi kommer alligevel med lidt alligevel. I tirsdags var alle os der arbejder i kindergarten på tur med Babyclass, og deres forældre/bedsteforældre, til Tianjin Waterpark. De fleste af os underviser ikke i Babyclass, så vi kender ikke nogen af børnene, og blev derfor bare sat på en tilfældig klasse. Vi to kom heldigvis på samme klasse, og eftersom vi ikke havde nogen funktion overhovedet, kunne vi i det mindste snakke med hinanden. Vi blev kørt ud til parken så vi var der cirka kl. 08.45 og vi blev hentet igen kl. 11.00. I hver klasse var der 3 lærere, omkring 10 børn og mindst 1 forælder eller bedsteforælder pr. barn, så det var ikke rigtig fordi at de havde brug for at vi hjalp med børnene. Lærerne legede lidt lege med dem imens vi gik hen imod en plads hvor alle klasser til sidst mødtes for at danse, lege og spise. Alt i alt var det temmelig kedeligt, meget koldt og vi er overbeviste om, at vi kun var med for at vi kunne blive vist frem for forældrene.


















I onsdags var det både National Day og Dittes fødselsdag! National Day er fejringen af oprettelsen af Folkerepublikken Kina den 1. oktober 1949. Ditte blev vækket med fødselsdagssang og gaver og midt på dagen ville vi (Signe, Julie, Stine, Signe og os) prøve at tage metroen hen til Binjiang Dao, som er en kæmpestor shoppinggade. Det er overraskende nemt at finde ud af metroen når man først ved hvordan man skal købe billetter, og så koster det kun 2 yuan for en billet. Binjiang Dao var desværre, og ikke så overraskende hvis man tænker over det, fyldt med mennesker eftersom de fleste mennesker har fri i forbindelse med National Day. Vi fik dog shoppet lidt og sluttede af på Starbucks inden vi tog metroen hjem igen. Om aftenen tog vi på Tex Mex restaurant og fik noget lækker mad og senere tog vi i byen.




I går og i dag har vi også haft fri, så vi har brugt tiden på at slappe af og købe mad ind til den 18 timer lange togtur vi skal på i morgen.  Vi skal nemlig til byen Xi'an, hvilket vi selvfølgelig glæder os rigtig meget til, bare ikke så meget til turen derned. Vi skal være af sted i 5 dage og kommer hjem igen på torsdag, hvor vi så skal på arbejde om eftermiddagen. Vi skal også arbejde om lørdagen for at kompensere for de dage vi er væk, men det er alt sammen lige meget for vi glæder os bare til ren luft og Terrakottahæren.


Ditte og Susanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar